Per Nikolaj Bukh
Professor
Per Nikolaj Bukh er uddannet cand. oecon. i driftsøkonomi , og har desuden en ph.d. i driftsøkonomi fra Aarhus Universitet.
Per er i dag professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet , Institut for Økonomi & Ledelse, Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig især med strategi samt design af ledelses - og økonomistyringsmodeller i både private og offentlige virksomheder. Blandt Pers spidskompetencer er strategikortlægning, balanced scorecard, effektbaseret styring, benchmarking, activity based costing og incitamentsbaserede styringsmodeller.
Derudover, beskæftiger han sig ligeledes med udviklings-, rådgivnings-, og forskningsopgaver.
Eksempelvis har Per bistået et meget stort antal virksomheder med at udvikle balanced scorecard og strategikort, han har været med til at designe Activity Based Costing-modeller. Desuden har han bistået en række forskellige konsulentvirksomheder og organisationer ved udvikling af ledelses- og økonomistyringskoncepter og han har gennemført mange former for udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende økonomistyring.