Jørgen Peter Madsen
Arbejds- og organisationspsykolog
Jørgen Peter Madsen er arbejds- og organisationspsykolog og har arbejdet med personaleudvikling og personaleudvælgelse i Forsvaret og i erhvervslivet. Han har gennemført lederudviklingsprogrammer for bl.a. SAS, Risø, Gentofte Kommune, KFUM-spejderne i Danmark og pædagogisk udvikling på Forsikringshøjskolen.
Han er redaktør af og medforfatter til Forsvarets grundbog ”Ledelse og uddannelse” og har senest udgivet ”Systematisk personaleudvælgelse - Teori og praksis” (Forsikringshøjskolens Forlag 2001). Jørgen Peter Madsen har i de seneste år været psykologansvarlig for udvælgelsen af officerer til flyvevåbnet og piloter til forsvaret, samt til Danish Aviation College i Roskilde. I 2006 medvirkede han som psykologisk konsulent ved anskaffelse og indførelse af et nyt testsystem for lokomotivførere ved DSB.