Elisabeth Plum
Udvikler af ledelsesredskaber
Elisabeth Plum er uddannet mag.art. i kultursociologi fra Københavns Universitet samt psykoterapeut med speciale i organisationspsykologi. Derudover, har hun været forsker og intern konsulent, før hun blev selvstændig konsulent i 1995.
Elisabeth er foredragsholder og forfatter, og udvikler ledelsesredskaber på baggrund af mange års erfaring som ledelseskonsulent i ind- og udland. Hun er forfatter til mange artikler og flere bøger - senest 'Samarbejde lokalt og globalt' (Gyldendal 2003). På plum.co.dk kan du læse Elisabeths faglige udviklingshistorie og hente artikler hun har skrevet siden 2000.
Elisabeths speciale er at bygge bro mellem forskelle og hjælpe team med at bruge deres forskellige perspektiver til at skabe bedre resultater. Læs mere på team-culture.dk