Birthe Osholm Eriksen
Virksomhedskonsulent, cand.merc., coach
LifeCompetence
Birthe Osholm er professionel coach og mentor og kan tilbyde støtte og sparring i alle former for udviklingsforløb: Personlige, karriere- og forretningsmæssige. Birthe har mange års ledererfaring fra det private erhvervsliv og har gennem flere år arbejdet med organisations-, leder- og teamudvikling.
I 2001 etablerede Birthe Osholm, som selvstændig konsulent, LifeCompetence og samarbejder gennem sit netværk med andre professionelle konsulenter og er bl.a. tilknyttet Civiløkonomernes mentorkorps.
I efteråret 2001 udgav hun bogen "Management by Love - Kærlighed som ledelsesfilosofi" som hendes bud på, at fremtidens ledelsesfilosofi må baseres på kærlig ledelse for at skabe de bedst mulige resultater og succeser for virksomhed, ledere, team og medarbejdere. Bogen har dannet baggrund for flere foredrag på konferencer, for VL-grupper og på HR-uddannelser.
Birthe Osholms oprindelige uddannelse er cand.merc., som er suppleret med flere humanistiske, psykologiske og filosofiske studier. Hun har netop afsluttet en videreuddannelse inden for spirituel og filosofisk vejledning.
LifeCompetence kan kontaktes på e-mail: lc@lifecompetence.dk, eller på tlf. 40 21 98 10. Website: www.lifecompetence.dk .