Anders Raastrup Kristensen
Selvstændig konsulent og ekstern lektor
Anders Raastrup Kristensen er selvstændig konsulent og ekstern lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han har i mere end 10 år forsket og undervist i balance mellem familie- og arbejdsliv, ledelse af selvledende medarbejdere og strategisk ledelse.
Hans forskningsområde omfatter blandt andet, hvordan ledere skal holde fokus på medarbejdernes resultater og sørge for, at der er sammenhæng mellem deres personlige forståelse af de konkrete arbejdsopgaver og virksomhedens overordnede strategiske målsætning.
Anders Raastrup Kristensen har skrevet bestsellerne ”Det grænseløse arbejdsliv – at lede de selvledende medarbejdere” og ”Strategisk selvledelse – ledelse mellem frihed og forretning”. I 2012 modtog han prisen for årets formidler på Copenhagen Business School. Han har mange års erfaring med foredrag og undervisning.