Artikler


Er diversitet en ressource eller en forhindring i HR’s håndtering af coronakrisen?

Er diversitet en ressource eller en forhindring i HR’s håndtering af Corona? For at belyse dette har jeg talt med tre forskellige HR-chefer, der har stået for deres virksomheds krisehåndtering.

Caroline Ahlgren Tøttrup

God hverdagsledelse i en anderledes hverdag

Som leder har du sikkert den sidste tid været udfordret af at skulle bedrive kriseledelse, virtuelt og på distancen, og nu - hvor der for de fleste er begyndt at komme lidt mere ro på- melder medarbejdernes behov for hverdagsledelse sig med fornyet intensitet. Men hvordan bedriver du god, nærværende hverdagsledelse i en helt anderledes hverdag?

Christian Horn

Den undersøgende leder - Data i daglig ledelse

I denne artikel argumenteres der for, at lederen med fordel her kan indtage en undersøgende holdning. Selvom dette er teoretisk begrundet i både klassisk og nyere ledelsesteori, er det i langt mindre grad praktisknært undersøgt og udfoldet.

Bente Bøllingtoft Lindstrøm

Værktøj: Tips til målrettede møder med resultater

På rigtig mange arbejdspladser går en alt for stor procentdel af en arbejdsdag med at holde møder. Hos nogle er det mere end 50 % af arbejdsdagen, der går med møder. Til mange af møderne er der indkaldt efter udtrykket ’The more the merrier’.

Bent Schou, Lars Henrik Nielsen

Den personlige videnprofil og de seks videnroller

Videnledelse gribes i praksis ofte an som et teknologisk spørgsmål om nye IT-løsninger. Men videnledelse er først og fremmest et spørgsmål om ledelse af videnmedarbejdere. For at kunne lede videnmedarbejdere, er vi nødt til at have et sprog og en begrebsverden om viden og videnarbejde. Videnprofilering er et godt sted at starte.

Christian Nyvang Qvick, Niels Bjørn Petersen

Lederes brug af data fra resultatmålinger, som medarbejderne ser som dårlige

Mange offentlige organisationer foretager rutinemæssige evalueringer, hvor den enkelte organisation bliver målt på en række udvalgte resultatindikatorer med henblik på at skaffe værdifuld ledelsesinformation, der efterfølgende kan fungere som løftestang for læring og udvikling i organisationen.

Niels-Henrik Sørensen, Kim Martin Nielsen

Versatil ledelse - Sådan styrker du dit lederskab på fire dimensioner

Versatil ledelse handler om at kunne lede alsidigt og i overensstemmelse med omverdenens og medarbejdernes skiftende behov. Artiklen præsenterer en ledelsesmodel og et feedbackredskab, der hjælper med at håndtere kompleksiteten i ledergerningen og udvikle det personlige lederskab.

Thorkil Molly-Søholm, Mads Bendixen, Egon Petersen

Sådan leder du en stor ledergruppe

Hvordan får man det til at lykkes, hvis man bliver leder for et stort antal ledere? Det kan fx være, at man er gået fra et ansvar for fem til tyve ledere. Med finanskrise, kommunalreform m.m. har mange organisationer de senere år oplevet, at besparelses- og effektiviseringsprocesser fører til, at ledelseshierarkiet bliver fladere og giver større ansvarsområder med større ledergrupper.

Mads Bendixen, Malene Friis Andersen

Lederes håndtering af medarbejderes stress

Som leder står du med et alvorligt problem, hvis stress fører til reduceret arbejdsevne og sygemeldinger blandt dine medarbejdere. Langvarige stressbelastninger nedsætter produktiviteten, samarbejdsevnen og kreativiteten. Det kan derfor hurtig ses på bundlinjen – og for den enkelte medarbejder har stressen store menneskelige konsekvenser.

Stephanie Bäckström, Niels-Henrik Sørensen, Morten Bertelsen

Stigende kompleksitet i lederjobbet skal afspejles i ledelsesevalueringen

Danske offentlige og private organisationer bruger både store mængder tid og penge på at evaluere og udvikle sine ledere, men ofte hører vi fra ledere og HR-konsulenter, at de ikke oplever en effekt, der modsvarer investeringen. Der er generelt brug for en opkvalificering af den måde, vi evaluerer ledere på, hvor vi i denne artikel foreslår, at den klassiske målemetode med fordel kan suppleres med en ny skala, som bygger på teorien om versatil ledelse.

Niels-Henrik Sørensen, Morten Bertelsen

Effektive ledergrupper: 10 gode råd til at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper

Næsten alle organisationer (8 ud af 10) driver deres strategiske udvikling og styrer deres drift igennem en streng af ledergrupper fra direktionen over mellemledergrupperne til frontledergrupperne. Men hvad er det præcist for nogen resultater, ledergrupper skal skabe? Den nyeste forskning i effektive ledergrupper afdækker, at effektive ledergrupper er afgørende for tre typer af resultater.

Jimmy Rose

Netværksledelse fælder silotænkning og fremmer innovation

Det danske erhvervsliv efterspørger innovation og vækst og direktionerne er mange steder udfordret på at øge de innovative kompetencer, så virksomhederne ikke bliver overhalet indenom af små nye agile aktører med nye teknologiske forretningsmodeller.

Anders Raastrup Kristensen

Strategisk selvledelse - ledelse mellem frihed og forretning

Anders Raastrup Kristensen holder webinar omkring strategisk selvledelse - om ledelse mellem frihed og forretning

Edith Kahlke

Den gode jobsamtale - og hvorfor det er så svært

Den vigtigste investering, en virksomhed kan gøre, er at få mennesker med de rigtige kompetencer til at være med til udvikle og drive virksomheden. Hvad enten vi taler videnintensive og højteknologiske organisationer, produktion, servicevirksomheder eller offentlige organisationer, så ved vi, at det er mennesker, der gør en forskel.

Lars Bøgh Olsen, Camilla Valbak-Andersen

Slip styringen uden at miste grebet

Ledelse i sig selv er ikke raketvidenskab. Det drejer sig om at maksimere udbyttet af den indsats, man gør, uden at ødelægge mulighederne for at løse morgendagens opgave. Især det sidste kan ind imellem udfordre ledere, som i iveren efter at skabe resultater, splitter alt andet ad. Smadrer økonomien. Stresser medarbejderne til døde. Bryder loven. Brænder sig selv ud. Artiklen er et udtryk for det samarbejde, der finder sted i Teknik og Miljø, Hjørring og Aalborg Universitet i form af et aktionsforskningsprojekt om ledelsesudvikling i forvaltningen.

Olav Damholt, Christian Horn, Jørgen Beck

Selvledelse, strategi og forretningsudvikling

Den nyeste udvikling i arbejdet med selvledelse peger i retning af et øget fokus på forretningen. Vi vil i artiklen redegøre nærmere for den udvikling og ud fra egne erfaringer eksemplificere, hvordan man kan arbejde med strategisk selvledelse i praksis. Herunder vil vi bidrage med begrebet ”selvledelsesbaseret strategi”, der indebærer, at de selvledende medarbejdere er medskabere af virksomhedens forretningsmæssige grundlag.

Bente Bøllingtoft Lindstrøm

NLP til udvikling af mennesker på arbejdspladsen

NLP - også kaldet Neurolingvistisk Programmering - har siden 1970'erne udviklet sig til en meget stor værktøjskasse med praktiske og psykologiske redskaber, som bruges til alt fra kommunikation, samarbejde, personlig udvikling, selvledelse, lederudvikling, forhandling, konfliktmægling og ændring af indgroede programmer. Denne artikel omhandler det generelle om NLP på arbejdspladsen, hvor begreberne sættes på plads.

Nico Viergever

MSP og PRINCE2: Programmer og projekter

Mange virksomheder introducerede på et tidspunkt en struktureret metode – i mange tilfælde PRINCE2 - til at lede projekter. Efter nogen tids erfaring med denne metode indså man, at PRINCE2 er en meget anvendelig metode til projektledelse, men at metoden ikke rækker til de mange forandringer og udviklinger, som også finder sted i virksomheden. Dette bevirkede, at man begyndte at identificere programmer, og det igen førte til en interesse i en struktureret metode til at lede programmer. Dette dokument beskriver nogle af de væsentligste træk ved programmer, som har en relation til projekter, for at vise forskellen mellem de to.

Joan Peitersen

Mennesket bag lederen

Enneagrammet er en model, der systematiserer menneskelige motivationsretninger og emotionel intelligens. Det er en model, der beskriver overensstemmelsen mellem motivation og handling.

Rikke Kristine Nielsen

Ledelsestale – med engagement og indsigt

Mange ledere har mundtlige fremlæggelser og oplæg for større eller mindre forsamlinger som en fast tilbagevendende del af deres arbejde. Mange har imidlertid svært ved at anvende erfaringerne fra tilskuerrollen til handlingsorienteret viden, når man selv er på.

Flemming Poulfelt

Ledelse af professionelle - sku´det være noget særligt?

I gennem en årrække har der været en myte om, at 'professionelle' ikke kan eller vil ledes. Imidlertid er det vigtigt at få myten punkteret. For andre erfaringer viser faktisk, at professionelle gerne vil ledes.

Camilla Svendsen

Karismatisk ledelse

Hvad kendetegner karismatisk ledelse? Er jeg karismatisk? Kan jeg blive det? Er det egentlig noget at stræbe efter? De fleste af os har sikkert et ønske om at blive betragtet som karismatiske eller at opleve karismatisk ledelse.

Lis Lyngbjerg Steffensen

Gode råd til et ledelsesliv uden stress

Hvad gør man, når man både skal være leder og have overblikket til at klare dagligdagens planlagte og akutte situationer. Her kan du få forslag til et ledelsesliv, hvor der er færre feberredninger og flere pauser til at tænke langsigtet og strategisk.

Henrik Holt Larsen

Den tyvagtige leder

Ledere stjæler da ikke? Nej, normalt ikke med vilje, i hvert fald. Men mange ledere antager, at opgaverne løses bedst, hvis de selv tager sig af dem.

Christian Borg Lauritzen

Daglig ledelse af det psykiske arbejdsmiljø

I denne artikel præsenteres bl.a. følgende anbefalinger: At arbejde med psykisk arbejdsmiljø er ikke en aktivitet, der kan løsrives fra det daglige arbejde, noget man gør kortvarigt og kun engang imellem, samt noget der fx sidestilles med en risikovurdering af det fysiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø må anskues som en udviklingsproces og mere have karakter af et projektbaseret arbejde, der skal forløbe over lang tid.

Artikel: Farliga chefer talas det tyst om

Monica von Stedingk, Sydsvenska Dagbladet.

Rikke Kristine Nielsen

Ledelseskommunikation - lederkommunikation

Moderne ledelse stiller store krav til såvel ledelsens som den enkelte leders kommunikationsevner. Det gælder både, når der skal formuleres visioner for fremtiden, og når hverdagens samarbejde skal håndteres effektivt. Denne artikel tegner en lille landkort over de mange forskellige kommunikationsopgaver, ledere forventes at kunne påtage sig som central del af lederrollen.

Mikkel Holm Sørensen

Big data og store ledere

Big data er på alles læber med løfter om at løse mange forretnings- og samfundsmæssige udfordringer. Men hvad betyder big data konkret i offentlige og private lederes dagligdag? En hel del, hvis du spørger forfatterne til ny bog om den datadrevne organisation. Data bliver i stigende grad selve grundstoffet for værdiskabelse og et aktiv, der skal mestres med en blanding af visdom og adræthed.

Ole Hinz

Forandring og frihed. Ledelse i forskellige grader af turbulens

Er dagen i morgen som dagen i dag eller er selv den nærmerste fremtid uforudsigelig? Er der faste procedurer, eller er det hele i proces og undervejs? Det har stor betydning for, hvilke lederroller der mest hensigtsmæssigt skal udfyldes, og hvilke ledertyper der skal gå forrest.

Jes Prause

Lederen duer ikke som coach… Men kan sagtens være coachende

For coachen har den coachedes dagsorden altid førsteprioritet - den er faktisk den eneste dagsorden. For lederen er der derimod altid en dagsorden, der er højere end medarbejderens, nemlig kundernes, direktionens og investorernes.

Henrik Holt Larsen

Når ledelse handler om andet end ledere

Ledelse er ikke kun, hvad ledere gør, siger og mener. Ledelse er påvirknings- og indflydelsesprocesser mellem mennesker.

Stefan Tengblad

Is there a ‘New Managerial Work’? A Comparison with Henry Mintzberg’s Classic Study 30 Years Later*

This comparative study of top executives’ work aimed at examining the stability of top managerial behaviour reveals a relatively different pattern of behaviour compared with the study by Henry Mintzberg. The main differences are a much larger workload, a contact pattern to a larger degree oriented towards subordinates in group-settings, a greater emphasis on giving information, and less preoccupation with administrative work.

Kate Holm Sørensen

Når lederudvikling bliver et eksistentielt projekt

Fra at have været et fokus for en eksklusiv gruppe af progressive virksomheder og ledere har interessen for den eksistentielle eller personlige side af lederrollen bredt sig. Dette har sandsynligvis været hjulpet godt på vej af en øget erkendelse af, at den personlige autoritet som leder har fået forrang for den formelle autoritet.

Henrik Holt Larsen

Fem balancepunkter i nutidens ledelse

”Det er med ledelse som med skildpadden. De fleste kender den kun forloren.” Med dette let omskrevne citat af H.C. Andersen skal nævnes fem områder, hvor ledere i dag står over for nye krav, og hvor gamle rutiner skal afbalanceres med nye måder at udøve ledelse på.

Knud Lindholm Lau

Den mundtlige kommunikations scenografi

Scenografien er rammen for den mundtlige kommunikation. Som fysisk ramme for selve talen, som psykologisk ramme for taleren og som adfærdsramme for deltagernes indbyrdes kommunikation. Læs her, hvordan vi kan lære at bruge scenografien bevidst og derved beherske kommunikationens kontekst.

Rikke Kristine Nielsen

Selvledelse uden svinkeærinder

Denne artikel behandler fire udfordringer til, hvad der er godt medarbejderskab og godt lederskab. En vellykket håndtering af disse udfordringer er succeskriterium for realiseringen af en selvledende samarbejdsform.

Selvledelse er ikke nogen skriveøvelse

Oplever du, at tiden til at tage dig af din virksomheds strategiske problemstillinger er knap? Du mangler tid til udvikling af dig selv og dine medarbejdere? Din tid spises af mange, men mindre vigtige opgaver? Så er selvledelse måske noget for dig.

Peter Mainz

Lederskabets treenighed

God ledelse består af: Leadership, Management og Personal. Din udfordring som leder er at kunne udføre alle tre roller og tilpasse rollen til den aktuelle situation. Nogle kalder det situationsbestemt ledelse. Peter Mainz kalder det for lederskabets treenighed.

Åse Lejbølle Jelstrup, Eskil Tybirk

Adizes' lederroller – ikke lige meget af hver

Teoretikeren Ichak Adizes har opdelt lederens rolle i fire gensidigt afhængige typer. Producentrollen (P) med viden om det konkrete produkt, Administratorrollen (A) med sans for orden og systematik, den kreative Entreprenørrolle (E), og Integratorrollen (I) som koordinerer. Læs her, hvordan Adizes' roller alle er nødvendige i ethvert lederteam.

Kirsten M. Poulsen

Mentorskab

En mentor indgår i en personlig relation med mentee med hele sin person, sin erfaring, sin viden og sin personlighed. Man kan sige, at mentor bruger både sin subjektive og objektive person i samarbejdet med mentee, mens coachen kun bruger sin objektive rolle overfor coachee.

Helle Hedegaard Hein

Ei blot til lyst!

Artiklen baserer sig på et feltstudium - på Det Kongelige Teater - med fokus på, hvad der motiverer højtspecialiserede kreative medarbejdere bl.a. de såkaldte primadonnaer, og hvordan de bør ledes. Primadonnaen er med sit kald, sine høje standarder og sin høje specialisering helt uundværlig for mange organisationer, og primadonnaer er ikke af natur ledelsesfremmede – de har tværtimod et stort ledelsesbehov.

Susanne Teglkamp

Lederne har respekt for den vanskelige samtale

Teglkamp & Co. har i forsommeren 2012 gennemført en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer med den vanskelige samtale på arbejdspladserne. Undersøgelsen viser, at lederne har stor respekt for den vanskelige samtale.

Annette Højmann Kristensen

Medspil og modspil i samtaler – Find det værdifulde i ansigt til ansigt-kommunikation

Artiklen omhandler samtalen mellem mennesker – mere præcist mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledere. For samtale fremmer forståelsen, og der er noget interessant og nærmest universelt ved samtalen, der gør den til et evigt tilbagevendende… ja, samtaleemne.

Rikke Kristine Nielsen

Husk de overlevende!

I tider med afskedigelser af medarbejdere er det vigtigt også at huske at tage hånd om dem, der ikke har mistet deres job, da det jo er dem, som skal føre virksomheden videre.

Kelly Pate Dwyer

Distanceledelse

Takket være teknologien og globaliseringen arbejder flere og flere virksomheder internationalt og i team. Mange virksomheder ansætter ”distanceteams”, hvor en leder i New York kommunikerer dagligt med kolleger i Boston, Los Angeles og Singapore.

Knud Erik Nielsen

Dansk, international ledelse

Artiklen forsøger gennem en række eksempler at belyse nogle af de ledelsesvilkår, der bydes på, når danske virksomheder opererer internationalt, og hvordan virksomhederne forsøger at tilpasse sig vilkårene. Fra land til land er leve- og ledelsesvilkårenes forskellighed uendelig og under konstant forandring. Spørgsmålet stilles, om der er en særligt dansk ledelsesstil, indeholdende et særligt menneskesyn og værdisæt, som er retningsgivende for lederadfærden i udlandet.

Anthony Oghomi

Coaching og kognition - en introduktion til idrætspsykologiske teknikker

Når coaching introduceres, er det klassisk at nævne, at det er hentet fra sportens verden. Men hvad er det egentlig for psykologiske teknikker, idrætspsykologer og coaches tager i anvendelse? I denne artikel introduceres idrætspsykologien som kildefaglighed til coaching, og der gives konkrete eksempler fra sportens verden på den praktiske anvendelse af udvalgte teknikker samt den type af resultater, der sigtes imod at opnå.

Involver de rette medarbejdere

Det gælder om at finde de rette personer i organisationen, når der skal ske forandringer, og det er typisk nogle helt andre personer end dem, lederen normalt ser.

Claus Hellmann Hansen

Introduktion til Ulrich & Co.’s “The Leadership Code”

Dave Ulrich, Norm Smallwood og Kate Sweetman har sammenskrevet den viden, der i dag findes om begrebet ”leadership”. Det har resulteret i fem grundregler, som alle ledere ideelt set bør beherske.

Poula Helth

Læring i praksis kræver ledelse - fra individuel kompetenceudvikling til praksislæring

Denne artikel sætter fokus på, hvordan kompetenceudvikling kan få en positiv effekt i praksis. Det sker først og fremmest ved, at virksomheders ledelse prioriterer praksislæring som en vigtig opgave. Der er kommet stor efterspørgsel på nye kompetencer, men hvis de nye kompetencer forbliver indkapslet hos den enkelte leder efter endt efteruddannelse, er kompetencerne ikke meget værd for virksomheden. Derfor skal ledere tage ansvar for at bryde gamle vaner og inddrage de nye, lærte teknikker i hverdagen, mener artiklens forfatter.

Lotte Darsø

Den innovationskompetente leder

Innovation er blevet alle organisationers mantra – det hævdes at være adgangsbilletten til Danmarks plads i den økonomiske verdenselite og bevarelsen af velfærdssamfundet, værn mod produktion i lavtlønslande og opnåelse af vedvarende konkurrencemæssige fordele i den intensiverede internationale konkurrence. Men hvordan bliver man god til at lede al den iderigdom og kreativitet, der skal sikre den langsigtede overlevelse? Hvilken lederadfærd er der brug for? Og hvad er det at være en innovationskompetent leder og medarbejder – og hvad betyder det for personaleledelse?

Lone Schrøder Jeppesen

Direktører på lynvisit

Interim Management er for alvor ved at vinde fodfæste i Danmark. Virksomhederne har fået øje på gevinsterne ved at hyre en chef midlertidigt.

Flemming Poulfelt

Virksomheder ledes ofte med foden på bremsen

En ledelse bør med jævne mellemrum overveje og måske gentænke de referencerammer og mentale modeller, som har værende styrende i en periode.

Michele Guarini

Integreret Talent Management

Mange systemsælgere (HR-systemer) bruger stadig oftere begrebet ”Integreret Talent Management”. Tanken er, at ægte Talent Management fordrer integration af flere typisk isolerede processer. Hvis man undersøger de fleste HR-organisationer, vil man møde en række uafhængige grupper eller ”siloer”. Denne artikel handler om et bud på en sådan integration og forudsætningen for den.

Christian Borg Lauritzen

Strategisk ledelse af det psykiske arbejdsmiljø

I denne artikel tages der udgangspunkt i, at virksomheden og dens ledelse har et afgørende (med-)ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og ledelsen af det. Desuden argumenteres der via 8 grunde for, at der er brug for strategisk ledelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Bo Bresson

Hjemmet er lederens bedste kursuscenter

Erhvervslivets ledere burde tage en forlænget weekend sammen med familien frem for at deltage i dyre kurser ude i byen. At opdrage børn og holde sammen på en familie er for lederen særdeles kompetencegivende inden for de vigtigste områder inden for ledelsesudvikling. Oven i hatten får lederen en mindre stresset hverdag, et bedre familieliv og ikke mindst god samvittighed.

Rikke Kristine Nielsen

Succeskriterier for HR – læresætninger for SMV

Fokus i denne artikel er at se nærmere på nogle af de erfaringer og succeskriterier fra HR-arbejdet i større virksomheder, som de mindre virksomheder kan drage nytte af.

Nikolaj Lunøe

Psykopati - nye læsere kan begynde her

De fleste psykiske egenskaber er ufrivillige. Ingen mennesker har valgt deres eget temperament eller begavelse. Sådanne kvaliteter kan kun ændres med stort besvær, og i reglen kun delvist.

Torben Heikel Vinther

Det kniber med at delegere og involvere

Generelt er ledere bange for at delegere og involvere, mener Jesper Tietgen, direktør i Freelance Danmark. Det skyldes manglende evner, mod og tillid, men der er lys forude, hvis man arbejder ud fra situationsbestemt/fleksibel ledelse.

Flemming Poulfelt

Dansk ledelse - passer det på mig?

Der er en stigende interesse for ledelse i det danske samfund i disse år. Dette afspejles blandt andet i de mange debatter, artikler, eksempler og analyser på dansk og global ledelsespraksis, som løbende ser dagens lys. Læs i denne artikel mere om resultaterne af analysen i det Danske Ledelsesbarometer 2005 (gennemført af Ledernes Hovedorganisation).

Kenneth Børgesen

Opgave eller menneske – hvad prioriterer du højest?

Når chefen beder dig om at lede et projekt, hvad enten det gælder afdelingens sommerfest, videndeling, udvikling af nye systemer eller noget helt fjerde, hvad er så det først, du tænker på?

Flemming Poulfelt

Med ”execution” om styrbord

Flemming Poulfelt, Jyllandsposten.

Christina Hjortshøj, Erik Bagger

Power uden aggression

Amerikanerne valgte i november 2008 deres næste leder under krisetilstande. Dermed giver valget en indikation på, hvilke lederkompetencer vi har mest tillid til og helst slutter op omkring, når tiderne forværres. Dette kan danske ledere aktivt bruge til at komme hurtigere og styrkede ud af krisen.

Nana Lykke Hansen

Sprogligt lederskab

Sproget er det kit, der binder leder og medarbejder sammen. Det er derfor også helt afgørende, hvilken sprogstil du som leder benytter dig af i din daglige samtale med dine medarbejdere.

Jens Peter Skaarup

Når jernhelbredet svigter

Stress, sygdom eller alkoholproblemer gør af og til topchefen ukampdygtig i en periode, men hvordan kommer man rygtedannelsen i forkøbet? Hvor meget skal direktionen, bestyrelsen, medarbejderne vide om problemerne?

Flemming Poulfelt

Ledelse i modvind!

Artiklen behandler kort, hvordan ledelse bedst udøves i en tid med økonomisk konjunkturnedgang.

Steen Navrbjerg

Lederrollen i det offentlige - fra faglig ledelse til ledelse som fag i skoleverdenen

Lederrollen i det offentlige er under stor forandring i disse år. Overordnet bevæger sektoren sig fra regelstyring til rammestyring. Det betyder, at love, overenskomster, rammeaftaler, regler etc. i stigende grad er rammer, hvor der tidligere var tale om regler.

Henrik Holt Larsen

Fra lidenskab til lederskab: De uheldige helte

Det er med ledelse som med vejret: Vi skal holde op med at tale om det og i stedet gøre noget ved det. Dette var en af de konklusioner, en gruppe danske deltagere på studietur til en lederkonference i USA for nylig havde med sig hjem. En anden er, at vi generelt ligger for meget vægt på "management" og for lidt på "leadership". Læs resten af konklusionerne her.

Nikolaj Lunøe

Elefanten i dagligstuen. Kompleksitet i tænkning, samarbejde, ledelse og organisation

Elefanten i dagligstuen, som alle middagsgæsterne er enige om at ignorere. Sådan omtalte en kollega den canadiske organisationsteoretiker Elliott Jaques, der døde i 2003.

Flemming Poulfelt

Når professionelle skal ledes

Igennem en årrække har det været en myte, at ”professionelle” ikke kan eller vil ledes, da der er tale om folk med store egoer og primadonnanykker, som mener at have patent på ”sandheden” og som selv ved, hvordan tingene skal udvikles – sat lidt på spidsen. I en artikel for nogle år siden kunne man læse, at ledelse af professionelle er som ”herding cats” (McKenna 1995). Og da katte som bekendt kun gør det, de selv vil, har det været opfattelsen hos mange, at analogien med de professionelle var oplagt.

Niels Peter Rygaard

Lederrollen i forandring

Hvad er de vigtigste ledelsesvilkår i dag, og hvordan kan en leder i dag opfatte sig selv, sine opgaver og sine omgivelser på en relevant måde? Denne artikel giver nogle bud på disse overvejelser, set fra et erhvervspsykologisk synspunkt.

Flemming Poulfelt

De ledelsesmæssige selvmål

Et ledelsesmæssigt selvmål har samme effekt rent medarbejdermæssigt og organisatorisk som et selvmål i sportens verden: Det skaber usikkerhed, utilfredshed og mismod.

Henrik Holt Larsen

Når medarbejderne bliver en del af ledelsen

Ledelse er vigtig i enhver organisation. Det fører imidlertid ofte til den fejlslutning, at så må man have ledere – og at disse har monopol på ledelse. Hvis der ingen ledere er til stede, udøves der ikke ledelse, lyder argumentet. Er der omvendt ledere til stede, er det dem, der i kraft af deres position, autoritet, stil, værktøjer osv. udøver ledelse. Denne tankegang genfindes i den klassiske amerikanske ledelseslitteratur, der netop taler om leaders og followers. Altså: Enten er du leder, eller også bliver du ledt, dvs. følger efter.

Henrik Holt Larsen

Stemningsbilleder af international ledelsesforskning I

35 HR-professionelle fra private og offentlige virksomheder deltog i den studietur, som NOCA (Network of Corporate Academies) havde arrangeret til årsmødet i Academy of Management i august 2008. Deltagerne blev spurgt, hvad de største HR-udfordringer i virksomhederne er, og her er svarene.

Helle Petersen

Virksomhedens værdier - vås eller virkelighed? - om lederen som kommunikator og forandringsagent

Den lærende organisation, værdibaseret ledelse, nyt værdigrundlag, visioner, etiske spilleregler…kært barn har mange navne. Værdierne er fællesnævneren for de forandringsprojekter, som danske virksomheder i disse år lancerer i stor stil.

Per Thygesen Poulsen

Ledelse ifølge Olsen Banden - Kapitel 17: Hundehoveder!

Selv om ledelse efter Egons model er noget, man gør sammen, betyder det ikke, at han er nogen ”blød leder”. Den bløde leder skaber forvirring om målene. Han lurepasser og fortæller ikke, hvad han vil. Det bliver han ikke en bedre leder af, tværtimod.

Henrik Holt Larsen

Ledelsens forførende farlighed

Ledelse kan være forførende farlig - især i små og mellemstore virksomheder (SMV). Mange SMV'ere ledes af personer med stor faglig, professionel indsigt, og problemet er, at ledernes faglige professionalisme kan komme til at stå i vejen for andre former for ledelse - fx personaleledelse.

Karen Bendix Terp

Den troværdige leder

Troværdighed er altafgørende for den moderne leder. Det gælder, hvad enten du leder et team, en organisation eller et helt land. For moderne ledelse i en foranderlig verden handler i høj grad om at bygge solide relationer og skabe motivation. Og det kan man ikke uden troværdighed.

Henrik Adler, Emilie Sloth Thomsen

Den svære feedback - et opgør med hyggehykleriet i feedbackprocesser fra leder til medarbejder

For noget tid siden var det populært at billedliggøre feedback med en burger: Den såkaldte ”burgermodel”. Først skulle man fortælle noget godt – det var den øverste bolle. Så skulle man fortælle om det svære – det var bøffen – for endelig at slutte af med noget godt – den nederste bolle. Vi finder det hyklerisk, at lederen skal forstille sig i samtalen og gøre så mange krumspring for at fortælle noget ubehageligt til en medarbejder. Det virker ikke troværdigt. Det understreger det fremmedgjorte og forlorne ved samtalen og modarbejder i den grad den helt essentielle hensigt med feedback: at tillade en ærlighed på begge sider af ”hegnet”. Resultatet af denne omvej bliver, at medarbejderen bare usikkert venter på, hvornår bøffen/“det slemme” rammer. Vi synes, burgermodellen er en snydemodel Den ser måske umiddelbart dejlig ud. Men den smager forfærdeligt!

Kim Martin Nielsen, Tobias Dam Hede

Leadership Pipeline Coaching

Er du blevet leder for nyligt? Eller arbejder du med at hjælpe ledere til at lykkes? En ny lederrolle betyder en radikal ændring i den måde du arbejder på, hvilket får mange nye ledere ud af kurs. I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan man gennem coaching kan hjælpe ledere til at lykkes med transitionen fra et niveau til et andet, der typisk medfører nye krav og forventninger. Det er et ofte overset element af organisering og ledelse, at det handler om transitioner, dvs. at kunne indtage nye roller med succes eller tage vores eksisterende roller til et nyt niveau.

Solveig Autzen, Michael Martini

Leg på jobbet skal tages alvorligt

Arbejdet er den hyppigst angivne årsag til stress ifølge undersøgelse, men leg kan ifølge ekspert være med til at skabe bedre betingelser for, at vi trives på arbejdet. Men det skal ske under de rigtige rammer og forudsætninger, for ellers kan legen gøre mere skade end gavn

Mette Vesterager

Eksistentiel ledelse styrker det personlige lederskab

Personligt lederskab spiller en større rolle end nogensinde før. Hvordan ledere udøver ledergerningen er i stigende grad op til dem selv og bliver derved et personligt anliggende.

Christian Horn

Etik i daglig ledelse – stoppesteder og ståsteder

Ledere skal kunne håndtere problemstillinger, hvor der desværre ikke altid er nogen ”lette løsninger”. En del af de overvejelser, ledere her lægger til grund for deres beslutninger, er af etisk karakter. Denne artikel belyser, hvor det sker (etiske stoppesteder), og hvilke typer af begrundelser (etiske ståsteder) ledere lægger vægt på, når de tager deres beslutninger.

Morten Ballisager

Onboarding starter i rekrutteringsprocessen

Onboardingprocessen har stået højt på HR-agendaen i mange år. Formålet er at sikre, at den nye medarbejder kommer godt ombord på sin nye arbejdsplads og fastholdes i virksomheden i lang tid. Det er m.a.o. et effektivt våben mod fejlrekrutteringer og høj medarbejderomsætning. Men hvordan sammensætter man den ideelle onboardingproces?

Peter Sass Hansen-Skovmoes

Inviter medarbejderne til at positionere sig som kompetente bidragydere

Hvis hensigten er at fremme læring og fælles meningsskabelse i organisationer er et af de vigtigste greb som leder at invitere medarbejderne til at positionere sig som kompetente bidragydere.

Frans Bévort

Person eller organisation: Hvor skal vi kigge hen, når ledelse skal udvikles?

Det er ofte underforstået i forbindelse med ledertræning, og jeg har da ofte i den forbindelse selv sagt til ledere, at lederens vigtigste ledelsesredskab er lederen selv.

Bo Krüger

3 grunde til at møder kan ændre din organisation til det bedre

Møder er ikke bare en hyggelig lille ting i organisationen, på linje med kopi- eller kaffemaskinen, som ledelsen ikke behøver at bekymre sig om. Møder er overalt, hele tiden og udgør en enorm del af det moderne arbejdsliv.

Dorte Rudi Andersen, Claus Dam Nielsen, Susanne Thagaard

Leg i organisationer, ej helt seriøst?

Leg som interventionsform tillægges i stadig højere grad betydning i forbindelse med organisationsudviklende aktiviteter. Flere organisationer refererer eksplicit til legen som en positiv ressource, hvilket medfører forventning om at fremstå innovative og fremadrettede.

Helle Winther

Mærk dig selv - når du leder andre

Denne artikel belyser kortfattet nogle grundlæggende dynamikker, der er nærværende i mange lederes praksis. Den giver også eksempel på få konkrete værktøjer, som du kan bruge i din dagligdag.

Camilla Valbak-Andersen

”Tillidsfulde organisationer skaber bedre resultater”

Både forskning i tillid, social kapital og strategisk relationsarbejde tyder på, at en høj grad af tillid er gavnlig for både produktivitet, effektivitet, motivation og innovationskraft. Svendsen påpeger for eksempel den gavnlige mekanisme omkring Danmarks historie for høj grad af både social og institutionel tillid, og en konsekvent effekt om mindre behov for kontrol.