Artikler


Er diversitet en ressource eller en forhindring i HR’s håndtering af coronakrisen?

Er diversitet en ressource eller en forhindring i HR’s håndtering af Corona? For at belyse dette har jeg talt med tre forskellige HR-chefer, der har stået for deres virksomheds krisehåndtering.

Caroline Ahlgren Tøttrup

God hverdagsledelse i en anderledes hverdag

Som leder har du sikkert den sidste tid været udfordret af at skulle bedrive kriseledelse, virtuelt og på distancen, og nu - hvor der for de fleste er begyndt at komme lidt mere ro på- melder medarbejdernes behov for hverdagsledelse sig med fornyet intensitet. Men hvordan bedriver du god, nærværende hverdagsledelse i en helt anderledes hverdag?

Christian Horn

Den undersøgende leder - Data i daglig ledelse

I denne artikel argumenteres der for, at lederen med fordel her kan indtage en undersøgende holdning. Selvom dette er teoretisk begrundet i både klassisk og nyere ledelsesteori, er det i langt mindre grad praktisknært undersøgt og udfoldet.

Lene Flensborg

Design talentudvikling, så både talent og virksomhed udvikler sig

På CBS har man skabt et talentforløb for de administrative medarbejdere, som f.eks. kan være med til at svare på, hvordan man sikrer, at talentudvikling bliver et fælles anliggende for virksomheden og talenterne? Og hvordan talentudvikling bliver en god forretning på kort sigt?

Thomas Milsted

Vejen ud af stress på arbejdspladser

Der har i de sidste 15 år været et stærkt fokus på̊ det psykiske arbejdsmiljø. Rundt omkring på̊ de danske arbejdspladser, har der været gennemført utallige og dyre projekter, med det formål at reducere den arbejdsrelaterede og efterhånden meget omkostningstunge stress. Som det ser ud nu, koster stress 1.5 millioner ekstra fraværsdage om året, og 430.000 danskere oplever hver dag alvorlige symptomer på stress. Det er en markant stigning sammenlignet med tidligere år, og man kan vel forsigtigt konkludere at indsatsen har slået fejl?

Frances Jørgensen, Mette Strange Noesgaard, Josefine Weigt-Rohrbeck

Converging Hard & Soft Approaches to HRM

Compared to many other disciplines, formal Human Resource Management (HRM) has a relatively short history, even when its predecessors (e.g. Personnel Management, Human Relations) are taken into account. During this time, many different perspectives have emerged concerning how HRM should be viewed and practiced. One of the most prevailing discussions within HRM has been whether a “hard” or “soft” approach, or what is often referred to as control- versus commitment-oriented HRM, will result in the greatest impact on organizational performance.

Olav Damholt, Christian Horn, Jørgen Beck

Selvledelse, strategi og forretningsudvikling

Den nyeste udvikling i arbejdet med selvledelse peger i retning af et øget fokus på forretningen. Vi vil i artiklen redegøre nærmere for den udvikling og ud fra egne erfaringer eksemplificere, hvordan man kan arbejde med strategisk selvledelse i praksis. Herunder vil vi bidrage med begrebet ”selvledelsesbaseret strategi”, der indebærer, at de selvledende medarbejdere er medskabere af virksomhedens forretningsmæssige grundlag.

Maja Rosenstock

CSR og HR har brug for hinanden

CSR og HR lever i mange virksomheder hver deres liv uden den store kontakt med hinanden, men der er store potentialer i en tættere kobling mellem de to områder. Læs her om hvordan CSR og HR kobles tættere sammen.

Mette Fenger

Mål mangfoldigheden - det betaler sig

Det kan give gode rekrutteringsmuligheder, appellere til kunderne og styrke innovation og arbejdsglæde på virksomheden, hvis ledelsen prioriterer mangfoldighed. Men det er vigtigt at måle effekten, så mangfoldigheden ikke bare er til pynt.

Rikke Kristine Nielsen

Lidt skandinavisk taler vi vel alle sammen…?

Læring og samarbejde på skandinavisk udgør en enestående mulighed for, at man kan blive god til Scandinavian Management, som jo er så populært ude i den store verden. Det indebærer også en mulighed for at kapitalisere lidt på, at vi trods alt er et lille mærkeligt sammenrend af vikinger, der nok kan slås indbyrdes, men set udefra ligner hinanden til forveksling, når man skal begå sig i en global verden. Hvis det imidlertid skal lykkes, må vi tage alvorligt, at det kan være svært at forstå hinanden, men at vi til gengæld med en relativt beskeden indsats sprogligt kan komme meget langt ind på livet af hinanden.

Flemming Poulfelt

Hvordan betragtes virksomheden som arbejdsplads?

Mange analyser viser, at der er en positiv sammenhæng mellem, hvordan en virksomhed er som arbejdsplads og virksomhedens evne til at skabe resultater. I hvert fald kan der findes empirisk belæg for, at virksomheder, som er attraktive arbejdspladser, ofte skaber fornuftige resultater.

Rikke Kristine Nielsen

Multikulti-moral? Forretningsetik og kulturmøde

Moral er godt, dobbeltmoral er muligvis dobbelt så godt, når man skal omgås succesfuldt med folk fra andre kulturer. En værdimæssigt fleksibel adfærd kan være gavnligt for at opnå vellykkede kulturmøder – det tyder forskning i såkaldt kulturel intelligens på. Dét udfordrer offentlige og private virksomheders etik, brand og omdømme.

Henrik Holt Larsen

Giv medarbejderne albuerum

Videnmedarbejdere er en vigtig og eftertragtet kategori af medarbejdere. Men de vil ikke spises af med, at "reglerne siger" - de køber kun gode argumenter.

Rikke Kristine Nielsen

Kulturanalyse med Scheins kulturmodel

Kulturanalyse er en form for undersøgelse, som forsøger at forstå og beskrive indhold, udviklingstendenser og effekt af organisationskultur. Denne artikel giver et bud på, hvordan man på en stærkt forenklet måde kan analysere kulturer på arbejdspladsen uanset sektor eller branche.

Rikke Kristine Nielsen

Dit danske employer brand

Recession eller ej: Der er bred enighed om, at det for Danmark gælder om at positionere sig i kampen om arbejdskraften på det internationale arbejdsmarkedet. Men hvordan er Danmark som jobland? Hvordan fremstår det danske arbejdsmarked for udenlandske arbejdstagere?

Hvordan social kapital får organisationer til at fungere

Det synes indlysende: Vi skal rose medarbejdere, som bidrager til organisationen. Vi bør inddrage medarbejderne i beslutninger om at øge deres engagement i virksomheden. Men denne og andre basale færdigheder bliver alt for ofte ignoreret i mange virksomheder.

Knud Erik Nielsen

Dansk, international ledelse

Artiklen forsøger gennem en række eksempler at belyse nogle af de ledelsesvilkår, der bydes på, når danske virksomheder opererer internationalt, og hvordan virksomhederne forsøger at tilpasse sig vilkårene. Fra land til land er leve- og ledelsesvilkårenes forskellighed uendelig og under konstant forandring. Spørgsmålet stilles, om der er en særligt dansk ledelsesstil, indeholdende et særligt menneskesyn og værdisæt, som er retningsgivende for lederadfærden i udlandet.

Inge Aagaard

Kinesiske virksomheder får øjnene op for ansvar og imagepleje

I Danmark og andre vestlige lande har det længe været almindeligt at private virksomheder frivilligt påtager sig et socialt ansvar (CSR - virksomhedens sociale ansvar). Men, - er der en tilsvarende udvikling i gang i Kina?

Helle Petersen

Hvad betyder det for mig?

Velfungerende kommunikation i dagligdagen er den vigtigste forudsætning for god forandringskommunikation. Det er hverken glittede brochurer, særnumre af personalebladet eller stormøder med direktionen der er den vigtigste kommunikationskanal. Det er derimod virksomhedens mellemledere, og det giver kommunikatøren en faglig udfordring.

Jens Øjvind Nielsen

Er du ansat i en vidensvirksomhed?

Motivation er afledt af mening, og med formålsbestemt og meningsfuld videndeling, fremmes samarbejdet om virksomhedens udvikling. Videnledelse, Knowledge Management og Organisatorisk læring er ord for de samme indsatser. Ny og bedre performance udvikles igennem læring. Ingen læring - ingen udvikling. Målrettet læring - målrettet udvikling.

Lotte Darsø

Den innovationskompetente leder

Innovation er blevet alle organisationers mantra – det hævdes at være adgangsbilletten til Danmarks plads i den økonomiske verdenselite og bevarelsen af velfærdssamfundet, værn mod produktion i lavtlønslande og opnåelse af vedvarende konkurrencemæssige fordele i den intensiverede internationale konkurrence. Men hvordan bliver man god til at lede al den iderigdom og kreativitet, der skal sikre den langsigtede overlevelse? Hvilken lederadfærd er der brug for? Og hvad er det at være en innovationskompetent leder og medarbejder – og hvad betyder det for personaleledelse?

Finn Steffens, Richard R. Gesteland

Sammenligning af nordiske forretningskulturer

Svenskere, nordmænd, finner og danskere deler en forretningskultur, som udmærker sig ved at være resultatorienteret, at have en ligefrem kommunikationsstil, at være uformel, at have en præcis tidsopfattelse og en reserveret udtryksform. Der er dog også nogle nuancer, der adskiller de nordiske lande fra hinanden. Og sommetider er små forskelle næsten mere irriterende end de store.

Helle Rosdahl Lund

Fra balance til work life balance excellence

Det engelske begreb work life balance er meget favnende og omhandler både den enkeltes individuelle livsbalance, virksomhedsstrategisk work life balance samt samfundsmæssige politikker og instrumenter (fx social-, beskæftigelses- og familiepolitik). I virksomhedsregi er work life balance de strategier, politikker og redskaber, der underbygger og udvikler forretningen samtidig med, at den skaber grobunden for en succesfuld balance mellem arbejdsliv og privat-/familieliv.

Finn Steffens

Interkulturel forretningsadfærd – en introduktion til Richard R. Gesteland

Hvad gør en person mere succesfuld end en anden, når det drejer sig om at sælge, lede og forhandle i andre kulturer? Hvad glæde kan man have af at sætte sig ind i den kultur, som ens udenlandske forretningsforbindelser og samarbejdspartnere er opvokset i? Hvad er kultur? Hvad er de ”gyldne regler” for den internationale leder? Hvilket udbytte kan man forvente, hvis man forbereder sig og træner sig interkulturelt?

Rikke Kristine Nielsen

Den ”alternative begavelse” – om kulturel intelligens

Begrebet kulturel intelligens sigter mod at kunne vurdere forskellige personers evne til at operere i andre (national-)kulturer og sociale sammenhænge på en hensigtsmæssig og succesfuld måde.

Mette Møbjerg Madsen

Ledelse af organisationskultur

Det er sjældent, at en leder kommer til en kultur, der ikke har nogen forhistorie, og hvor kulturen kan skabes fra grunden. En leder møder altid enten en allerede etableret kultur eller individer med erfaringer fra andre kulturer, som de forsøger at implementere i den nuværende kultur.

Bo Krüger

3 grunde til at møder kan ændre din organisation til det bedre

Møder er ikke bare en hyggelig lille ting i organisationen, på linje med kopi- eller kaffemaskinen, som ledelsen ikke behøver at bekymre sig om. Møder er overalt, hele tiden og udgør en enorm del af det moderne arbejdsliv.

Dorte Rudi Andersen, Claus Dam Nielsen, Susanne Thagaard

Leg i organisationer, ej helt seriøst?

Leg som interventionsform tillægges i stadig højere grad betydning i forbindelse med organisationsudviklende aktiviteter. Flere organisationer refererer eksplicit til legen som en positiv ressource, hvilket medfører forventning om at fremstå innovative og fremadrettede.

”At sætte strøm til arbejdsgangene” Når administrative arbejdsgange automatiseres med robotter

Den digitale og højteknologiske tidsalder er blot lige begyndt, hvilket betyder, at der på sigt vil komme meget mere fokus på hvordan teknologi og menneskelig arbejdskraft kan supplere og understøtte hinanden.